Julemanden er i den moderne tradition en gammel mand med langt hvidt skæg og rød dragt. Han kommer ifølge fortællingen med julegaver til børnene.

Faktaboks

Også kendt som

Santa Claus, Father Christmas, Sinterklaas, Sankt Nicolaus, Fader Frost, Herr Winter, Der Weihnachtsmann, Odin.

Oprindelse

Sankt Nicolaus på et maleri i kirken San Sebastiano i Venedig, malet af Tizian. Sankt Nicolaus var en katolsk helgen, der i 1600-tallet af hollandske indvandrere indførtes i Nordamerika og her fik navnet Santa Claus.

.

Den moderne julemandsskikkelse har flere forskellige hedenske og kristne foregangsmænd.

Nogle forskere peger på, at den ældste forløber skal findes i nordisk religion og mytologi. Guden Odin uddelte ifølge mytologien gaver, når han i forbindelse med den førkristne fejring af jól red over nattehimlen på sin ottebenede hest, Sleipner. Med hjælp fra ravnene Hugin og Munin skelnede Odin mellem dem, der gennem god opførsel havde gjort sig fortjent til gaver, og dem, som i stedet stod til straf.

Hedensk slavisk mytologi rummer tilsvarende beretninger om Fader Frost – en troldmandslignende, mytisk karakter – der på samme vis delte gaver ud ved jule- og nytårsfejringer.

Legenden om Sankt Nicolaus

Da Norden, de slaviske lande og Centraleuropa blev kristnet, blev rollen som gavegiver gradvist overtaget og omformet med afsæt i legenden om Sankt Nicolaus. Nicolaus var biskop af Myra i 300-tallet og blev senere skytshelgen for blandt andet prostituerede, søfarende og børn. I flere fortællinger om Nicolaus forlyder det desuden, at han var en generøs gavegiver. Dette menes at være afsættet for, at hans navnedag, den 6. december, i nogle lande stadig fejres ved, at børnene modtager gaver.

Sankt Nicolaus danner afsættet for den fælles forståelse af julemanden, der i løbet af 1900-tallet har spredt sig til det meste af verden.

Julemandens navn

I den engelsktalende del af verden kendes julemanden som Santa Claus. Dette navn stammer fra de hollandske emigranter, der flyttede til Nordamerika i 1600-tallet. I Holland kaldes julemanden Sinterklaas, oprindeligt Sint-Nicolaas, og Santa Claus er en anglificeret udgave heraf.

Denne karakter blev i begyndelsen af 1900-tallet slået sammen med tidligere europæiske personificeringer af julen og vinteren – blandt andre den engelske Father Christmas, tyske Herr Winter samt den russiske Fader Frost / Bedstefar Frost (Ded Moroz eller diminutiven Dedusjka Moroz) – og dannede dermed grundlaget for den moderne, sekulære julemandsfigur.

Det danske navn for julemanden er en oversættelse af det tyske Der Weihnachtsmann, der vandt indpas i de protestantiske dele af Tyskland fra midten af 1800-tallet.

Julemandens følgere

I store dele af verden har julemanden fået følgeskab af en række figurer, der både har ageret hjælpere, alteregoer og tjenere.

Fællestrækkene for disse er, at de som regel står for en form for afstraffelse, mens julemanden varetager gaveuddelingen. Denne arbejdsdeling understreger julemandstraditionens opdragende funktion.

I Tyskland har julemanden siden 1500-tallet fået hjælp af Knecht Ruprecht, som ifølge fortællingen uddeler slag til uopdragne børn. Et andet modstykke til den generøse julemand er bl.a. Krampus, som især har spillet en rolle i østrigsk folklore.

I Nederlandene fik julemanden i 1850’erne følgeskab af Sorte Piet (Zwarte Piet), der er baseret på en stereotyp forestilling om sorte maurere. Fremstillingen af denne karakter er siden 2010’erne blevet kritiseret for at udgøre en racistisk overlejring fra slavetiden. I de Sinterklaas-optog, der finder sted i hollandske byer hvert år den 5. december, fremstilles Sorte Piet nu ofte som en tilsodet skorstensfejer og ikke længere som en karikatur over den hollandske adels slavegjorte tjenere.

Julemandens udseende

Julemanden på postkort fra ca. 1909
Illustration af julemanden på arbejde i sit værksted. Fra et amerikansk postkort fra cirka 1909.
Af /Missouri History Museum.
Julemanden i reklame for White Rock Ginger Ale fra 1923.
Den trinde, rødklædte, hvidskæggede julemand i en reklame for White Rock Ginger Ale i Life Magazine den 13. december 1923.

Julemanden har ikke altid været fremstillet som en rund og munter karakter. Dette billede vandt først entydigt frem i 1930’erne. Indtil da kunne han både fremstå som en gusten, langlemmet ældre herre og en lille nisseagtig karakter.

Det er en udbredt misforståelse, at julemandens udseende er blevet udtænkt af folk i Coca-Colas reklameafdeling. Julemanden blev afbildet i sit rød-hvide antræk allerede i 1870’erne – længe før Coca-Cola blev lanceret – af den tysk-amerikanske tegner Thomas Nast (1840-1902), der leverede illustrationer til forskellige prominente tidsskrifter i USA. Tøjet og farvesammensætningen tog angiveligt afsæt i den traditionelle bispekåbe og fortællingen om Sankt Nicolaus.

Sodavandproducentens reklametryk fra 1930’erne og ikke mindst Disneys Julemandens Værksted (1932) har dog givetvis bidraget til at udbrede og ensarte vores opfattelse af julemandskarakteren.

Julemanden begyndte første gang at hilse sine omgivelser med det karakteristiske og joviale ”ho-ho-ho” i amerikanske viser og småtekster fra begyndelsen af 1900-tallet.

Julemandens adresse

Det er et centralt element i den folklore, der omgiver julemanden, at børn kan sende ham ønskesedler med posten. Dog har det længe været omtvistet, hvortil brevene skulle stiles. Denne uenighed er til dels forbundet med regionale kommercielle interesser, idet julemanden udgør et stærkt varemærke.

Den norsk-danske forfatter og illustrator Louis Moe (1857-1945) var i sin Julemandens Bog (1898) med til at etablere fortællingen om, at julemanden havde adresse på Nordpolen. Senere er der dog især blandt danske børn opstået en opfattelse af, at julemanden bor i Grønland. Denne ide er blevet understøttet gennem de danske julekalendere, der siden 1962 er løbet over skærmen.

I 1980’erne fremførte de finske turistmyndigheder, at julemanden var hjemmehørende i Lapland, og de begyndte sideløbende at opbygge Julemandens Landsby og forlystelsesparken SantaPark nær den nordfinske by Rovaniemi. Siden har Island gjort samme krav på julemanden.

Julemanden i Danmark

I førsteudgaven til Johan Krohns Peters Jul fra 1866 optræder den julemandslignende 'Den Gamle Jul' både på forsiden og i brødteksten. Her sørger han for særligt klart lys på juletræet i de hjem, hvor børnene har udvist god opførsel.

.

En julemandsagtig figur kan første gang dateres i Danmark i Peters Jul (1866). Heri havde han navnet 'Den gamle Jul'. Han uddelte ikke gaver, men gik derimod rundt og tændte juletræet i hjemmene.

Indtil slutningen af 1800-tallet var husnisserne stadig de primære gavegivere i Danmark, men ved indgangen til 1900-tallet blev julemanden efter internationalt forbillede et fast element i den danske juleaftensfejring.

Fra tiden omkring 1. Verdenskrig har vi de første danske beretninger om, at voksne medlemmer af husstanden optræder udklædt som julemand.

Carl Dauw, den første danske varehusjulemand, fik sin debut i 1932 i Magasin du Nord ved Kongens Nytorv.

I årene 1957-2019 har Dansk Julemands Laug afholdt Julemændenes verdenskongres på Dyrehavsbakken nord for København. Den årlige komsammen for op mod 150 udklædte julemænd blev aflyst i forbindelse med COVID-19-epidemien og er ikke siden blevet gennemført.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (5)

skrev Søren K. Rasmussen

afsnittet “Legenden om Sankt Nicolaus” vil blive mere fyldesgørende hvis det tilføjes at hans lig blev hjemtaget/stjålet til Bari hvor han der, som skytshelgen, bliver besøgt af mange troende fra den ortodokse kirke hvert år og især omkring d. 6. december.

svarede Caroline Nyvang

Tak - god pointe. Men det fremgår allerede af selve lexopslaget, der alene angår Sankt Nicolaus. Jeg har nu tilføjet dette.

skrev Poul Steen Larsen

Afbildningen her af 1866-udgaven af "Julemanden" (fra Wikipedia) er fotografisk underbelyst og utydelig og bør udskiftes med den gode gengivelse af bogen, der er bragt ved artiklen "Peters Jul".

svarede Caroline Nyvang

God ide - jeg er dog ikke klar over, hvor man skaffer originalen fra?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig