Ætiologi er en forklaring på tilstedeværelsen af et eller andet, fx en skik, en ting eller en ejendommelighed ved en ting, gennem fortælling om det pågældendes oprindelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ætiologi kommer af græsk aitiologia 'årsagslære', af aitia 'årsag' og -logi.

I forskellige folkeslags mytologi og sagnverden findes mange slags ætiologier som forklaringer på mærkelige naturforekomster, gådefulde fortidsminder eller på fx menneskets afhængighed af mad og varme og af hinanden, jf. den græske myte om Prometheus.

I Det Gamle Testamente findes mange ætiologier, især i den såkaldte Urhistorie (1. Mosebog, kap. 1-11), hvor oprindelsen til fx de to køns dragning mod hinanden, menneskets fortrin frem for dyrene, døden og sprogmangfoldigheden på Jorden forklares.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig