Abimelek er flere personer i Det Gamle Testamente.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Abimalek er hebraisk 'min fader, dvs. Gud, er konge'.

1. Abimelek omtales som konge af Gerar i det sydlige Palæstina (Negeb), som patriarkerne Abraham og Isak besøgte (1. Mosebog, 20-21 og 26); den kendsgerning, at Abimelek optræder i begge beretninger, tyder på, at der er tale om to varianter af den samme fortælling.

2. En konge af Sikem, søn af Gideon, én af dommerne (Dommerbogen, 8-9). Abimelek gjorde sig til herre over stammen Manasse, men ødelagde siden hen sin egen by Sikem, da den gjorde oprør mod ham. Kort efter omkom han for en kvindes hånd under belejringen af byen Tebes (det nuværende Tubas), ca. 20 km nordøst for Nablus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig