Typisk for myter rummer fortællingen i 1 Mos 11 også andre oprindelsesforklaringer. Dels skal byen med tårnet bygges med teglsten og med asfalt som mørtel; hermed indføres en byggeskik, der var særlig anvendt i Mesopotanien. Dels forklares byen Babylons navn, i teksten 'Babel', med et ordspil. Navnet 'Babel' er en gengivelse af det akkadiske navn bab-ili, 'guddommens (eller gudernes) port'. Men i den bibelske fortælling forklares det med det hebraiske ord balal, der betyder 'blande', 'røre i'. Heri anslås en ironi, der også fremgår af oplysningen om at "Herren steg ned for at se byen og tårnet"; truslen mod den guddommelige magt har ikke været overhængende.
Inspirationen bag Babelstårnet i Det Gamle Testamente er formodentlig det typiske mesopotamiske tempeltårn, en ziggurat, som i symbolsk form fremstillede kosmos, og som fandtes i mange byer, bl.a. i Babylon. At Babylon associeres med blanding og forvirring, hænger sikkert sammen med, at den i oldtiden i perioder havde en meget stor og etnisk-sprogligt blandet befolkning. Dette og et træk som at byen bygges med teglsten og asfalt, viser, at fortællingens forfatter(e) har haft et vist kendskab til mesopotamiske forhold. En lignende baggrund i mesopotamisk kultur fremgår af fortællingerne om Edens Have (hvor floderne Eufrat og Tigris nævnes) og om syndfloden (der er en gammeltestamentlig version af en oprindelig mesopotamisk myte).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.