Babel. Mosaik i forhallen til Markuskirken i Venezia, der viser, hvordan man i begyndelsen af 1200-tallet forestillede sig Babelstårnet. Det firkantede tårn, der er omsluttet af et stillads, har stor lighed med de tårne, der kendes fra den europæiske middelalders borge og bymure. Denne fremstilling røber med andre ord intet kendskab til den mellemøstlige ziqqurattradition; i europæisk billedkunst blev den først taget op i 1500-tallet, da Pieter Bruegel d.æ. malede sit berømte billede af Babelstårnets bygning.

.

Babelstårnet. Pieter Bruegel d.æ.s maleri Opførelsen af Babelstårnet fra 1563; Kunsthistorisches Museum, Wien.

.

Babelstårnet var ifølge Det Gamle Testamente (1 Mos 11,1-9) et tårn, som i verdens tidlige historie blev opført i Babylon med det formål at nå himlen. Gud reagerede ved at indføre forskellige sprog.

Faktaboks

Etymologi
I navnet Babelstårnet er førsteleddet hebraisk for Babylon, af akkadisk Bab-ili 'Gud(en)s (eller Gudernes) Port'.

Myten om den første by, det høje tårn og sprogenes oprindelse

Fortællingen om Babelstårnet er en del af "Urhistorien" i 1 Mosebog (kap. 1-11), en samling af myter om verdens, herunder menneskehedens og den menneskelige kulturs, oprindelse – forud for den lange fortælling om folket Israel, der begynder med Abraham i 1 Mos 12 og først slutter i 2 Kongebog. Babelstårnet indgår således som et motiv i en mytisk fortælling om, hvordan én fælles menneskehed søgte at forankre sit sammenhold ved at grundlægge én eneste by. Ikke kun det himmelstræbende tårn, men også byen i sig selv, forstås som udslag af menneskelig hybris. Gud besvarer udfordringen ved at spalte menneskehedens fælles sprog i indbyrdes uforståelige sprog. Fra og med denne begivenhed er menneskeheden splittet, og det fælles projekt må opgives. Oprindelig, siden skabelsen, havde menneskeheden været én; herefter findes der forskellige sprog og dermed forskellige etnisk-kulturelle grupper. Dette er forudsætningen for en politisk historie.

Oprindelsen af politisk-kulturelle forskelle har en alternativ forklaring i 1 Mos 10; her skyldes de mange folkeslag nedstamning fra syndflodshelten Noas tre sønner: Sem, Kam og Jafet (se jafetiske sprog). Alternative eller modstridende forklaringer på eller versioner af samme sag er ikke ualmindelige i Det Gamle Testamente.

Mespotamisk baggrund

Typisk for myter rummer fortællingen i 1 Mos 11 også andre oprindelsesforklaringer. Dels skal byen med tårnet bygges med teglsten og med asfalt som mørtel; hermed indføres en byggeskik, der var særlig anvendt i Mesopotanien. Dels forklares byen Babylons navn, i teksten 'Babel', med et ordspil. Navnet 'Babel' er en gengivelse af det akkadiske navn bab-ili, 'guddommens (eller gudernes) port'. Men i den bibelske fortælling forklares det med det hebraiske ord balal, der betyder 'blande', 'røre i'. Heri anslås en ironi, der også fremgår af oplysningen om at "Herren steg ned for at se byen og tårnet"; truslen mod den guddommelige magt har ikke været overhængende.

Inspirationen bag Babelstårnet i Det Gamle Testamente er formodentlig det typiske mesopotamiske tempeltårn, en ziggurat, som i symbolsk form fremstillede kosmos, og som fandtes i mange byer, bl.a. i Babylon. At Babylon associeres med blanding og forvirring, hænger sikkert sammen med, at den i oldtiden i perioder havde en meget stor og etnisk-sprogligt blandet befolkning. Dette og et træk som at byen bygges med teglsten og asfalt, viser, at fortællingens forfatter(e) har haft et vist kendskab til mesopotamiske forhold. En lignende baggrund i mesopotamisk kultur fremgår af fortællingerne om Edens Have (hvor floderne Eufrat og Tigris nævnes) og om syndfloden (der er en gammeltestamentlig version af en oprindelig mesopotamisk myte).

Babel og Babelstårnet i Bibelen

Et gennemgående motiv i i Urhistorien er, at et oprindeligt harmonisk og afbalanceret forhold mellem Gud og menneskene brydes ved, at menneskene overtræder deres grænser og begiver sig ind på Guds domæne. I Edens Have (1 Mos 2-3) spiser det første menneskepar af kundskabens træ og får dermed guddommelige evner; derfor forvises de til bondelandet udenfor, hvor de må arbejde, føde børn og dø. I fortællingen om Babelstårnet vil en samlet menneskehed i bogstavelig forstand komme tættere på Gud (i himlen), end de må; derfor splittes de op og må sprede sig ud over jorden.

Fortællingen om Babelstårnet er tematisk forbundet med andre fortællinger i Bibelen. I 1 Mos 28,10-22 ser stamfaderen Jakob i drømme på det sted, der senere bliver til Betel, en trappe eller stige, der forbinder himmel og jord; stedet erklæres som "himlens port", dvs. at den sande kosmiske forbindelse findes hér, ikke i Babylon. I Apostlenes Gerninger 2 stiger Helligånden ned og sætter sig som ildtunger på de forsamlede apostle, der herefter mirakuløst kan tale alle sprog; sprogforvirringen fra Babel erstattes her med samme meddelelse (evangeliet om Kristus) på de mange sprog. I Johannes' Åbenbaring 21 afsluttes dramaet ved tidernes afslutning ved at en pragtfuld by sænkes fra himlen ned på jorden; her skal alle folkeslag strømme til, og urhistoriens splittelse vil dermed ophæves.

Babelsmyten i 1900-tallet

I 1900-tallet har Babelsmyten fortsat haft filosofisk og litterær betydning, eksempelvis for Franz Kafka (bl.a. fortællingen Das Stadtwappen, Byvåbnet), for Walter Benjamins messianske mystik, for Jacques Derridas forskelstænkning og for Jorge Luis Borges' postmoderne metafysiske og sprogfilosofiske fabuleringer.

Babelsmyten i dagligsprog

På dansk går udtrykket "babylonisk forvirring" tilbage til Babelsmyten. En lignende forestilling, men i positiv forstand, ligger bag betegnelsen "the melting pot" (smeltediglen) om byen New York. Udtrykket kommer fra titlen på et skuespil af den britisk-jødiske forfatter Israel Zangwill fra 1908; moralen her er den omvendte af den bibelske myte: den lykkelige ophævelse af etnisk-kulturelle forskelle, inklusive den jødiske, i De Forenede Stater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig