Belshassar, babylonisk konge ca. 550 f.Kr. Han omtales i Det Gamle Testamente (Daniels Bog, kap. 5) som søn af Nebukadnesar 2. Historisk set er Belshassar snarere søn af Nabonid, Babyloniens sidste konge (556-539 f.Kr.), og var sin fars medregent. Hans endeligt blev varslet ved Skriften på Væggen, som profeten Daniel tydede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.