Bibelfortolkning eller bibelsk eksegese bruges om fortolkning og udlægning af Bibelens indhold.

Forudsætningen for hovedparten af tidligere tiders bibeltolkning er, at den hellige skrift ikke blot bevidner, men er guddommelig åbenbaring. Fortolkningsbehovet opstod historisk i takt med, at de bibelske skrifters tale ikke var umiddelbart forståelig eller ikke længere kunne opfattes som tilstrækkelig tydelig. Allerede fra det 2. og 1. årh. f.Kr. findes inden for jødedommen eksempler på en sådan bibelfortolkning, fx allegoriske udlægninger af Moseloven og egl. kommentarer fundet blandt Dødehavsteksterne. Også store dele af Filon fra Alexandrias forfatterskab fra første halvdel af 1. årh. e.Kr. består af allegorisk bibeludlægning, der vil afdække Skriftens dybere betydning. Fra samme periode stammer en række jødiske fortolkningsregler.

Den kristne bibelfortolknings tidligste formål var at legitimere den kristne tro ud fra GT. Det kom dog snart til alternative tolkninger, fra Markion og gnostisk hold bl.a. sådanne, der afviste, at GT var en åbenbaring af den gud, der var Jesu Fader. Ved midten af 100-t. e.Kr. gjaldt kampen således i kraft af en kristen fortolkning at fastholde GT som en kristen bog.

Under dette arbejde gjorde kirkens teologer i vid udstrækning brug af den typologiske og den allegoriske bibelfortolkning. I 100-t.s anden halvdel gik udviklingen i retning af, at GT og de nytestamentlige skrifter efterhånden fortolkedes som én sammenhængende åbenbaringsbog.

Som i den herskende jødiske skriftfortolkning blev det forudsat, at Skriften har flere betydningslag. Klemens fra Alexandria (d. ca. 215) mente fx, at Skriften kunne indeholde fem betydninger: en historisk, en dogmatisk, en profetisk, en filosofisk og en mystisk. Origenes (d. ca. 251) kunne ud fra Paulus' menneskesyn tilkende den en trefoldig mening: for legemet den bogstavelige, for sjælen den moralske og for ånden den allegoriske. Med Augustin (d. 430), oldkirkens største teolog, blev et nyt perspektiv tilføjet ved, at han supplerede Skriftens egen autoritet med den kirkelige traditions autoritet, også i fortolkningsspørgsmål.

Retninger og skoledannelser var uundgåelige: Således stod allerede i oldtiden en alexandrinsk teologi (se alexandrinske skole), der i høj grad var behersket af en allegorisk skriftforståelse, i skarp modsætning til den såkaldte antiochenske skole, der i forlængelse af en anden jødisk tolkningstradition forsvarede en bogstavelig forståelse.

Bibelfortolkning forelå tidligt i breve, i teologiske tekster, prædikener og hymnisk digtning og snart også i egentlige bibelkommentarer. Drivkraften var af religiøs art; senere bibeltolkninger kunne tillige indeholde elementer af eksistentiel karakter, der kunne folde sig ud med henblik på et menneskes individuelle liv (Augustin; Dante).

I middelalderen blev de mange lag foldet ud i et gigantisk netværk af betydninger, der blev forsøgt afdækket ved hjælp af forskellige tekniske fortolkninger. Det bibelske og det videnskabelige verdensbillede var endnu sammenfaldende, således at bibelfortolkningens resultater blev brugt i sammenhænge også uden for kirke og teologi. I et middelalderligt læredigt på latin sammenfattes de fire (vigtigste) betydningslag i Skriften: Litera gesta docet, quid credas allegoria. Moralis quid agas, quo tendas anagogia, 'Bogstaven angår begivenhederne, allegorien hvad du skal tro, det moralske hvad du skal gøre, det anagogiske hvad du skal række ud efter', dvs. de yderste ting (se eskatologi).

Med Luther kom en på én gang bogstavelig og eksistentiel forståelse i højsædet i 1500-t.s begyndelse; man kan ligefrem sige, at Reformationen udsprang af en ny bibelfortolkning. I den lutherske ortodoksi, der fulgte i Reformationens kølvand, cementeredes dog opfattelsen af, at Bibelen i enhver henseende var ufejlbarlig.

I protestantiske lande gjaldt det til og med pietismen i 1700-t., at bibelfortolkning i sit hovedsigte var meditativ og opbyggelig; et væld af prædikensamlinger og andagtsbøger, der indbød til indgående meditation over hvert enkelt skriftsted, hører med til bibelfortolkningens historie. Bibelens centrale placering i kultur og verdensbillede fremgår af, at da den tidlige moderne naturvidenskab brød frem, mente flere astronomer, at de måtte formulere en ny bibeltolkning, når deres observationer førte dem ud over Bibelens bogstavelige betydning.

Den historisk-kritiske bibelfortolkning, der har vundet stadig stærkere fodfæste siden oplysningstiden i 1700-t.s anden halvdel, kom til at betyde, at spørgsmålene om historisk sandhed og religiøs betydning blev adskilt. Bibelen blev målt med fornuftens alen, og man begyndte at rekonstruere historien bag de bibelske tekster. Den normative bibelfortolkning var dermed ikke længere religiøst bestemt, men blev anlagt historisk/religionshistorisk i overensstemmelse med det almindelige videnskabelige sandhedskrav. Hermed blev Bibelen forvandlet fra at være guddommelig åbenbaring til at være menneskelige udtryk for bestemte perioders gudstro og verdensopfattelse. I årtierne omkring midten af 1800-t. førte denne udvikling til alvorlige konflikter mellem kirke og videnskab, fx i forbindelse med Darwins evolutionsteori, men allerede den tyske teolog D.F. Strauss havde i 1830'erne skabt en teologisk debat med sit hegelsk inspirerede værk om den historiske Jesus.

1900-t. har på den ene side været kendetegnet af en tiltagende fundamentalistisk bibelfortolkning i bestemte kredse, på den anden af radikalt bibelkritiske fænomener som afmytologisering og eksistential interpretation. I århundredets sidste årtier har bibelfortolkningen, ikke mindst i den angelsaksiske verden, vist mange eksempler på en voksende litteraturkritisk behandling, hvor Bibelen anskues som litteratur eller som grundlæggende for litteraturen og den vesteuropæiske og amerikanske mentalitet, fx i skikkelse af strukturalisme og dekonstruktion.

Kendetegnende for den nye situation er, at fortolkningen ikke længere hovedsagelig er optaget af de bibelske skrifter som kilder til en bagved liggende historie, men som udtryk for tolkende overtagelser af foreliggende overleveringer (reception), dvs. som teologi og forkyndende meddelelse i sin egen ret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig