Bibelen begynder med ordene i Første Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Første Mosebogs kapitel 1, vers 1-13, er den første tekstside i Complutenserpolyglotten, trykt i Spanien 1514-17. Til højre står den hebraiske tekst, den smalle spalte i midten er Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, mens den græske Septuaginta-oversættelse er sat til venstre med en indskudt latinsk oversættelse mellem hver linje. Nederst til venstre står den aramæiske Targum Onkelos, tilføjet en oversættelse til latin nederst til højre. Complutenserpolyglotten udgør et meget vigtigt stadium i studiet af Bibelens tekster på grundsprogene. Det er en bibeludgave i 6 bind i folioformat; bd. 1-4 med Det Gamle Testamente forelå afsluttet i 1517, mens bd. 5 med Det Nye Testamente udkom i 1514. På grund af forsinkelse med den pavelige autorisation udkom værket inkl. et registerbind først i 1522. Det Kongelige Biblioteks eksemplar stammer fra historikeren P.F. Suhms store bogsamling, som biblioteket købte i 1796.

.

Titelbladet til Christian 3.s Bibel fra 1550, den første fuldstændige bibeloversættelse til dansk, foretaget på grundlag af Luthers tyske bibel. Den er trykt i København af den tyske bogtrykker Ludwig Dietz. Træsnittet er skåret af Erhard Altdorfer og stammer fra den nedertyske foliobibel, som Dietz havde trykt i Lübeck 1533-1534. Den allegoriske illustration forestiller et træ, hvis grene i venstre side er tørre, i højre frodige. Det svarer til, at motiverne til venstre stammer fra Det Gamle Testamente (Moses får lovens tavler, syndefald, død), mens de til højre er hentet fra Det Nye Testamente (Jesusbarnets ankomst til Maria, korsfæstelse, opstandelse). Manden ved træets fod bliver af begge pagters repræsentanter vist hen til den korsfæstede Kristus.

.

Det blev tidligt en nødvendighed at oversætte Bibelen, dels fordi dens originalsprog efterhånden ophørte med at være talesprog, dels fordi Bibelen blev brugt af mennesker, der havde andre sprog. Oversættelsen af Det Gamle Testamente til græsks, Septuaginta, stammer allerede fra 200- og 100-tallet f.Kr. Kirken, der hurtigt hovedsagelig bestod af græsksprogede, brugte Septuaginta, hvis særlige gengivelser undertiden viste større åbenhed for en "kristen" tolkning end den hebraiske ordlyd; fra jødisk hold blev der også derfor foretaget nye græske oversættelser, se Akvila, Symmachos og Theodotion. Aramæiske bibeloversættelser er omtalt under targum.

Tidligt fremkom kristne oversættelser til syrisk; i 300-tallet blev de afløst af den såkaldte Peshitta, 'den almindelige'. En mangfoldighed af ældre oversættelser til latin blev i begyndelsen af 400-tallet afløst af kirkefaderen Hieronymus' standardiserede bibeloversættelse, for Det Gamle Testamentes vedkommende som noget nyt foretaget, ikke på grundlag af Septuaginta, men den hebraiske tekst. Hieronymus' latinske oversættelse fik siden tilnavnet Vulgata, 'den almindelige'. Allerede fra 2. halvdel af 300-tallet stammer Wulfilas oversættelse til gotisk, se Codex Argenteus.

I middelalderen kom det til flere bibeloversættelser til folkesprogene. Bedst kendt er dog de frie gendigtninger som den angelsaksiske Kædmon fra 600-tallet og den tyske Heliand på oldsaksisk fra begyndelsen af 800-tallet. Den første komplette bibeloversættelse til fransk er fra kort før 1250; i 1382 oversatte John Wycliffe Bibelen til engelsk.

Med bogtrykkerkunsten kom der fart i arbejdet. Særlig kendt er Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente fra 1522 og af Det Gamle Testamente fra 1534, som i renæssancehumanismens ånd blev foretaget direkte fra den hebraiske og græske grundtekst. Fra reformationstiden stammer også den svenske Gustav Vasas Bibel fra 1541 og den danske Christian 3.s Bibel fra 1550. Det Nye Testamente tryktes første gang på dansk i 1524. Den engelske King James' Bible fra 1611 fortjener også at nævnes blandt de ældre oversættelser, der har haft kulturhistorisk indflydelse i en lang periode.

Siden er arbejdet fortsat i de enkelte lande, dels ved revisioner af foreliggende oversættelser, dels ved nye oversættelser direkte fra grundsprogene. Bibelen er i dag, især takket være bibelselskaberne, helt eller delvis oversat til over 1000 sprog.

Bibeloversættelser til dansk

Bibelen 2020
Opslag i den danske bibeloversættelse fra 2020, som er skrevet i et nudansk sprog.
Af /Bibelselskabet.

Fra 1400-tallet er der bevaret et sprogligt ubehjælpsomt fragment af en oversættelse af Bibelen til dansk. Den første fuldstændige bibeloversættelse, Christian 3.s Bibel (1550), har i hovedsagen Martin Luthers tyske Bibel som grundlag; udgaverne Frederik 2.s Bibel (1589) og Christian 4.s Bibel (1633) var revisioner heraf.

Først med Hans Poulsen Resen forelå i 1607 en dansk oversættelse direkte fra grundsprogene. Den blev i 1647 revideret af Hans Svane , og denne såkaldte Resen-Svaningske Bibel overlevede — i form af flere revisioner — helt frem til de autoriserede nyoversættelser af GT i 1931 og af NT i 1948. Blandt de hele eller delvise revisioner kan nævnes Christian 6.s Bibel fra 1740, der var den første udgave, der kom med Det Kongelige Vajsenhus' monopol. Den nugældende danske bibeloversættelse, autoriseret i 1992 af dronning Margrethe 2. , er også en nyoversættelse. Sideløbende med de officielle oversættelser er der i tidens løb udgivet en række private af hele Bibelen eller af dele heraf. Nævnes kan fx Grundtvigdisciplen J.C. Lindbergs af hele Bibelen (1837-1856). GT blev i 1910 udgivet i en oversættelse af Frants Buhl mfl., mens NT er blevet oversat af Thomas Skat Rørdam i 1887, af katolikken Peter Schindler i 1953 og af Anna Sophie og Paul Seidelin i 1974. I 2007 udgav Bibelselskabet en ikke autoriseret nyoversættelse NT på hverdagsdansk med titlen Den Nye Aftale, og den blev i 2020 fulgt op af "Bibelen 2020", der består af en hverdagsdansk oversættelse af hele GT og en revideret udgave af Den Nye Aftale. I begyndelsen af 2023 annoncerede Bibelselskabet, at man sigtede mod at udgive en ny oversættelse af hele Bibelen i 2036.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig