Esters Bog er én af de fem "festruller" i Det Gamle Testamente. Fortællingen om den heltemodige Ester er blevet til i Persien i slutningen af 300-tallet f.Kr. Esters Bog er ikke en historisk beretning, men en festlegende, der skal forklare oprindelsen til den jødiske fest purim. I den græske oversættelse af Det Gamle Testamente er Esters Bog udvidet med flere traditioner og har fået et stærkere religiøst præg med mange direkte henvisninger til Gud.