Herren, den danske oversættelse af navnet på Israels gud.
Herrens navn er Jahve, men allerede i oldtiden blev dette navn så helligt for jøderne, at man ikke siden har villet udtale det.
I stedet siger man adonaj, det hebraiske ord for "herre". Men da den hebraiske konsonanttekst betragtedes som hellig og urørlig, bibeholdt man i bibelteksten Jahvenavnets konsonanter og forsynede dem med adonajs vokaler.
Uvidenhed om dette ejendommelige forhold førte til den kendte fejllæsning Jehova.
Den antikke græske oversættelse af GT, Septuaginta, overtog gudsnavnet Herren (gr. Kyrios), og herfra videreføres det i NT, hvor det bruges både om Gud og om den opstandne Kristus.
Som gudsnavn betoner Herren — der også forekommer i andre religioner end de bibelske — guddommens herskerstilling.
Viser 1-2 af 2
Det er lidt interessant, at man kan skrive "Uvidenhed om dette ejendommelige forhold førte til den kendte fejllæsning Jehova.", når man under artiklen Jahve skriver: "Jahve, i GT navnet på Israels gud. Udtalen er sandsynlig, men ikke helt sikker, fordi ærefrygt for gudsnavnet på et tidligt tidspunkt førte til et forbud mod at udtale det (se Herren)." Hvis "Udtalen er sandsynlig, men ikke helt sikker", hvordan i al verden kan man så sige at udtalen Jehova er forkert? Faktum er, at man ved ikke med sikkerhed hvordan det skal udtales og en del lærde går ind for en helt anden udtale, som for eksempel Jahuwa, Jahuah eller Jehuah. Så det kan ikke anses at være korrekt at påstå, at Jehova er en fejllæsning, men lader snarere til at være et udtryk for artikelforfatterens egen opfattelse. En meget interessant gennemgang af hvordan navnet sandsynligvis bør udtales/læses, findes i bogen "Guds navns historie" af Gérard Gertoux (http://www.gramma.dk/Links/Admin/MaterialDetail.php?ID=98&Currency=DKK)
Herren er ikke og har aldrig været en oversættelse af navnet på Israels gud. Den korrekte udtale af navnet som på hebraisk staves med konsonanterne YHWH kendes ikke med sikkerhed, men mange bibeloversættere har som den nye "The Divine Name King James Bible" valgt at anvende formen Jehovah de næste 7000 gange det forekommer i GT idet man begrunder det med at Jehovah er den mest kendte udtale i bl.a. den engelsktalende verden (og Norden) lige siden The Authorized King James Bible udkom i 1611. At udelade Guds egennavn (eller erstatte det med en titel som adonaj) fordi man ikke kender den rette udtale skulle med samme argument fjerne næsten alle øvrige navne fra bibelen. Desuden indeholder guds navn en forsikring eller et løfte om at han vil gennemføre sin hensigt. Betydningen af at kende guds navn fremhævede Jesus i mønsterbønnen 'fader vor' og ved mange andre lejligheder. Septugintaoversættelsen (fra hebraisk til græsk) oversatte fra begyndelsen ikke guds navn, men bevarede de fire hebraiske konsonanter. Ingen af de kendte førkristne fragmenter af septuaginta oversætter eller erstatter guds navn.
Viser 1-2 af 2
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki