Landets navn kendes fra enkelte egyptiske og mesopotamiske indskrifter, men bøgerne i GT rummer de fleste oplysninger om oldtidens Israel, om end de til dels er problematiske.
Med Israel menes der ifølge GT et særligt folk, der var udvalgt af dets Gud, Jahve, og som boede i et land, som Jahve havde skænket. Dette land opfattes i nogle sammenhænge som området, der strækker sig fra Libanons bjerge i nord til Sinaiørkenen i syd og fra Middelhavet i vest til Jordanfloden i øst. I andre sammenhænge omfatter landet også den vestlige del af den moderne stat Jordan, hvor flere af Israels stammer boede. Undertiden kan det også omfatte dele af det nuværende Syrien. Israels land, som engang skal have været beboet af andre folkeslag, heriblandt kanaanæerne (deraf betegnelsen Kanaans land), kendes i jødisk-kristen tradition også som det forjættede land, Det Hellige Land eller Palæstina.
Landet havde Jahve ifølge GT stillet Israels stamfædre, patriarkerne Abraham, Isak og Jakob, i udsigt som deres efterkommeres hjemsted. Patriarkerne bosatte sig dog ikke varigt. Jakob udvandrede til Egypten med sine sønner, stamfædrene til Israels tolv stammer, og af Jakobs familie voksede et mægtigt folk. I GTs videre beretning om det israelitiske folks udvandring af Egypten og ankomst til Kanaans land fortælles, at landet erobredes med vold, og at store dele af den kanaanæiske befolkning skånselsløst blev udryddet.
Den første tid efter bosættelsen var Israel et stammesamfund, der bestod af tolv stammer ledet af de såkaldte dommere (Dommerbogen), men israelitterne trængtes af så store og mægtige fjender, at befolkningen til sidst søgte at vælge sig en konge, som endegyldigt kunne gøre op med Israels modstandere. En sådan konge fandt Israel i Saul, der var af Benjamins stamme, men folket skuffedes over ham og erstattede ham snart med judæeren David fra Betlehem. David gjorde op med fjenderne i landet. Filistrene måtte underkaste sig, og deres byer blev tributpligtige til den israelitiske konge; også Israels øvrige naboer måtte bøje sig for David, således at han til sidst herskede over et område, der ifølge GT strakte sig fra Eufrat i nord til Egypten i syd. Vigtigst af alt erobrede David Jerusalem og gjorde byen til sin hovedstad. Efter David fulgte Salomon, der grundlagde templet i Jerusalem, men herefter gik det ned ad bakke for Israel, der efter Salomons død opsplittedes i to småriger, Israel og Juda, også kaldet Nordriget og Sydriget, med hhv. Samaria og Jerusalem som hovedstad. I løbet af de følgende århundreder bukkede begge stater imidlertid under for fremmede erobrere; først faldt Israel Rige i 700-t. f.Kr. for assyrernes angreb, senere Juda Rige, der 587/586 f.Kr. blev babylonierkongen Nebukadnesar 2.s bytte.
I forbindelse med begge rigers undergang blev den israelitiske befolkning deporteret til fremmede lande. Nordrigets befolkning skulle aldrig mere vende tilbage (jf. dog beretningen i Mormons Bog), hvorimod de fordrevne fra Sydriget levede i fangenskab i Babylonien og vendte hjem, da perserkongen Kyros 2. den Store i 539 f.Kr. erobrede Babylon og gav jøderne fri. De hjemvendte israelitter genopbyggede templet i Jerusalem og fortsatte deres afbrudte tilværelse i Israels land.
Centralmotivet i GT's beretning om Israel er beskrivelsen af forholdet mellem folket og dets Gud, forstået som en fortælling om utroskab, straf og tilgivelse. Israel forbrød sig til stadighed mod den Gud, der havde befriet det fra fangenskabet i Egypten, og dyrkede fremmede guder og blev hver gang straffet for sine overtrædelser. Jahve var altid parat til at tilgive sit udvalgte folk, hvis blot det ville omvende sig til ham og forkaste afgudsdyrkelsen; selv da han bragte ulykken over sit folk og sendte det i eksil, tog han det igen til nåde og lod det vende hjem. GT's historieberetninger er skrevet i dette lys og forudsætter, at Israels Gud altid i sidste ende vil vise sig at være en nådig Gud, der vil tage vare på sit folk Israels ve og vel.
Som kilde til Israels historie i oldtiden har GT imidlertid vist sig at være af begrænset værdi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.