Jobs Bog er et skrift i Det Gamle Testamente, der behandler spørgsmålet om en retfærdig verdensorden over for den rene vilkårlighed eller ligefrem en ond verdensvilje. Det er således ikke lidelsesproblemet som sådant, der behandles.

I prologens og epilogens prosatekst falder en art væddemål mellem Gud og Satan ud til den førstes fordel. Satan får ikke bugt med Job, der som fromhedsideal udgør en retfærdighed af kød og blod. I den lange poetiske dialog fører den spedalske Job indædt sin skyldfrihed i marken mod sine rettroende venner og en utilgængelig Gud, der i en åbenbaring forbeholder sig lidelsens mysterium.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig