Josvabogen er den sjette bog i Det Gamle Testamente. Skriftet er opkaldt efter hovedpersonen, Josva. Det beretter om israelitternes erobring af Kanaans land (kap. 1-12), om opdelingen af dette land mellem Israels stammer (kap. 13-19) og religiøse forhold og episoder på Josvas tid (kap. 20-24).

I den gammeltestamentlige forskning anses Josvabogen normalt for at være en del af det deuteronomiske historieværk (Josvabogen til 2. Kongebog). Som kildeskrift til Israels ældste historie tillægges det i reglen ikke megen værdi, og det anses gerne for at være et politisk-religiøst propagandaskrift enten fra den sene kongetid, evt. 600-tallet f.Kr., eller fra perioden efter det babyloniske eksil, 400-100-tallet f.Kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig