Lot er i Det Gamle Testamente patriarken Abrahams nevø, søn af Haran (1. Mosebog, kap. 11-13 og 19). Lot drog med Abraham til Kanaans land, men forlod ham og bosatte sig med sin familie i Sodoma. Da Gud besluttede sig til at ødelægge Sodoma pga. indbyggernes ondskab, frelstes Lot og hans familie forinden. Lots hustru døde under flugten, da hun trods forbud vendte sig om mod det brændende Sodoma og blev forvandlet til en saltstøtte.