Prædikerens Bog er en del af visdomslitteraturen i Det Gamle Testamente. I jødisk og tidlig kristen tradition gik Prædikerens Bog for at være forfattet af kong Salomon, hvad den redaktionelle overskrift formodentlig vil angive. Men bl.a. sprog og stil sandsynliggør skriftets tilblivelse i Jerusalem ca. 200 f.Kr.

Faktaboks

Etymologi

Navnet skyldes Luthers tyske gengivelse af den hebraiske titel Kohelet (latin Ecclesiastes), hvis betydning er usikker, måske 'leder af en forsamling'.

Også kendt som

Ecclesiastes (det latinske navn); i engelsksproget litteratur bruges ofte dette navn (forkortes Eccles.); Kohelet eller Qohelet (det hebraiske navn)

I foreliggende form er Prædikerens Bog visdomslærerens forkyndelse samlet af disciple under hovedtanken "alt er tomhed" (i ældre dansk "forfængelighed"). Dermed er Prædikerens Bog et opgør med traditionel jødisk visdomslære og sætter spørgsmålstegn ved dens anskuelse af livets mening. Prædikerens Bog hævder, at menneskets eneste mulighed er at tage imod livet, som det kommer fra Gud, og glæde sig over det; selv er mennesket ikke i stand til at forme sin tilværelse.

Gennem historien har Prædikerens Bog vakt modstand, og dens optagelse i den jødiske kanon skyldes måske først og fremmest Salomon-traditionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig