Codex Sinaiticus er et af de vigtigste græske håndskrifter til Det Nye Testamente og til Det Gamle Testamente (Septuaginta). Det stammer fra første del af 300-tallet, og af de oprindelige 730 blade er de 390 bevarede. Bogen rummer væsentlige dele af Det Gamle Testamente, hele Det Nye Testamente, Barnabasbrevet og Hermas' Hyrde.

Faktaboks

Etymologi

Codex Sinaiticus er latin 'Sinaibogen'.

Også kendt som

Sinaiticus

Codex Sinaiticus blev fundet i 1844 i Katharinaklosteret ved Sinaibjerget af Konstantin von Tischendorff og i 1859 foræret til den russiske kejser, der var klosterets patron. I 1933 solgte Sovjetunionen håndskriftet til British Museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig