Helbredelsen af Tobit. Ca. 1625.
Helbredelsen af Tobit, skildret af den italienske maler Bernardo Strozzi (Il Cappucino) ca. 1625.

Tobits Bog er et jødisk skrift fra oldtiden, der regnes til de gammeltestamentlig apokryfer. Den fromme jøde Tobit lever i eksil i Ninive i Assyrien. Da han bliver blind, sender han sin søn Tobias til Medien for at hente en stor sum penge. Tobias ledsages af den unge mand Azarja, som i virkeligheden er ærkeenglen Rafael. På rejsen får Tobias på underfuld vis fat i en fisk, hvis indvolde har særlige egenskaber. Undervejs mod Medien bruger Tobias og Azarja/Rafael fiskens hjerte og lever til at befri Sara, en ung kvinde af Tobits slægt, fra dæmonen Asmodæus. Tobias og Sara bliver gift, og da Tobias vender hjem igen, bruger han fiskens galde til at kurere Tobits blindhed.

Faktaboks

Også kendt som

Tobias’ Bog. I den latinske bibeloversættelse, Vulgata, og i ældre danske oversættelser bruges navnet Tobias om både faderen og sønnen i historien, som i den græske udgave – og i nyere danske oversættelser – kaldes henholdsvis Tobit og Tobias. I Vulgata og ældre danske oversættelser kaldes bogen derfor Tobias’ Bog (på latin Liber Tobiae).

Bogens væsentligste temaer er jødisk fromhed, almisse og troskab mod Gud, også under eksil i det fremmede, samt Guds underfulde styring og indgriben til gavn for sit folk – på trods af de trængsler, de aktuelt måtte udsættes for. Omsorg for afdøde slægtninge (at sørge for ordentlig begravelse) og vigtigheden af ægteskab inden for slægten (endogami) tillægges særlig betydning i bogen.

Oversigt over handlingen i Tobits Bog

Tobit, den fromme jøde

Tobits Bog foregår efter assyrernes erobring af det israelitiske nordrige, hvorfra Tobit med sin familie og mange landsmænd føres til Ninive i Assyrien som krigsfange. Tobit fremstilles som en gudfrygtig jøde, der altid har opført sig fromt og retfærdigt, i modsætning til sine landsmænd. Bl.a. fremhæver han, hvordan han inden assyrernes erobring altid drog op fra sin hjemstavn i Nordriget til Jerusalem til de store højtider og ydede ofre og tiende, mens andre i modstrid med Moselovens bud ofrede til den tyrefigur, der var opstillet nordpå. I Ninive sørger han for ikke at spise den samme mad som hedningene, han deler ud af mad og tøj til sine landsmænd, og han gør meget ud af at sikre, at afdøde landsmænd bliver begravet på ordentlig vis, når de bliver slået ihjel af de assyriske herskere.

Tobits blindhed og dæmonen Asmodæus

En dag bliver Tobit blind, fordi nogle fugle klatter i hans øjne, da han ligger og sover. Han er nu helt afhængig af sin kone Anna, der skaffer indtægt ved forskelligt håndarbejde. En dag, da hun har fået et gedekid med hjem oven i sin løn, beskylder Tobit hende for at have stjålet det, og han beder en lang bøn til Gud om at blive udfriet af sin lidelse og dø. Her skifter fortællingen til Tobits slægtninge i Ekbatana i Medien. Den unge kvinde Sara plages af dæmonen Asmodæus. Syv gange har hun skullet giftes, men hver gang har dæmonen dræbt manden på selve bryllupsnatten. Også hun beder til Gud om at måtte blive udfriet fra sin nød og dø.

Rafaels mission

Tobias og englen Rafael. Ca. 1542.
Tobias og englen Rafael, malet af Tizian ca. 1542.

Gud hører nu på både Tobits og Saras bøn – ikke ved at lade dem dø, men ved at sende ærkeenglen Rafael ud for at helbrede dem begge: fjerne Tobits blindhed og befri Sara fra dæmonen og samtidig sørge for, at hun bliver gift med Tobits søn Tobias. Meget passende betyder navnet Rafael egentlig ”Gud har helbredt”. Men Guds indgriben via englen foregår i det skjulte, uden at personerne i historien ved, hvad der virkelig er på færde.

Rejsen til Medien

Tobit husker pludselig på, at han har nogle penge til gode hos en mand i Medien, og derfor sender han sin søn Tobias afsted for at hente dem. Ved afrejsen kommer Tobit med en længere formaning, der fremhæver bogens centrale anliggender – velgørenhed, fromhed, omsorg for slægtninge og ægteskab inden for slægten. Med sig som ledsager får han den unge mand Azarja, der også er en af Tobits landsmænd – men i virkeligheden er han englen Rafael.

Undervejs, da Tobias vasker tæer i Tigrisfloden, bider en fisk fat i hans ene fod. Azarja/Rafael befaler ham at gribe fat i den og forklarer, at Tobias skal skære den op og gemme dens hjerte, lever og galde. Hjertet og leveren er virksomme mod dæmoner og onde ånder, og galden virker mod blindhed.

Asmodæus besejres

Tobias’ og Saras bryllupsnat. 1611.
Tobias' og Saras bryllupsnat, gengivet i 1611 af den nederlandske maler Pieter Lastman.

Rejsen fortsætter, og Azarja/Rafael sørger for, at Tobias tager ind hos sin slægtning Raguel i Ekbatana i Medien. Azarja/Rafael lover Tobias, at han skal giftes med Raguels datter Sara, og forklarer, hvordan det forholder sig med dæmonen, der syv gange har ramt Sara ved at dræbe de mænd, hun lige er blevet gift med. Ved hjælp af fiskens lever og hjerte lykkes det på Tobias’ og Saras bryllupsnat at besejre dæmonen, der flygter til Egypten. Rafael følger efter og lænker dæmonen. Raguel – Saras far – giver i taknemmelighed ikke bare sin datter til Tobias, men også halvdelen af sin ejendom. Mens der fejres 14 dages bryllup, sender Tobias Azarja/Rafael videre på rejsen for at hente de penge, som de egentlig var ude for at bringe hjem til Tobit.

Tobit helbredes

Endelig vender de hjem til Ninive, og Tobit får synet tilbage, da Tobias smører den underfulde fisks galde på hans øjne. Derefter afsløres det for Tobit og Tobias, at Azarja i virkeligheden er englen Rafael, og at han blev sendt for at hjælpe både Tobit og Sara.

Bogen afsluttes med Tobits lovprisning af Gud, en forudsigelse af Jerusalems fremtidige herlighed og formaninger om omvendelse og fromhed. Inden han dør, forklarer Tobit sin søn, at Ninive vil falde, som forudsagt af profeten Nahum (i Nahums Bog). Derfor skal Tobias rejse til Medien og bo hos sine svigerforældre. Tobit dør, og det gør Tobias’ mor Anna også senere, og Tobias sørger for ordentlige begravelser af dem begge. Derefter følger han sin fars bud og rejser til Medien med sin kone Sara og deres børn, og dér når han at se opfyldelsen af profetien om Ninives fald, inden han selv dør.

Tobits Bogs oprindelse og overlevering

Tobias og englen Rafael helbreder Tobits blindhed. 1630.
Tobias og englen Rafael helbreder Tobits blindhed. Maleri fra 1630 af den nederlandske kunstner Simon Hendrixs van Amersfoort (ca. 1580-1630).

Dateringen af Tobits Bog er usikker. Bogens handling foregår i tiden efter assyrernes erobringer omkring 722 f.Kr., men bogen selv er nok fra 200-tallet f.Kr. eller senere. Bogen er i sin helhed bevaret i to græske versioner, en kortere og en længere, der har dannet udgangspunkt for oversættelser til en række andre sprog i oldtiden (bl.a. latin, syrisk og klassisk etiopisk/geez).

De ældste vidnesbyrd om bogen er imidlertid fra Qumran, hvor der blandt Dødehavsrullerne er fundet fragmentariske rester af fire manuskripter med Tobits Bog på aramæisk (det ældste måske fra ca. 100 f.Kr.), og rester af ét manuskript med en hebraisk udgave af bogen (noget yngre). Det står klart, at de græske versioner er oversættelser, og at den længere udgave er mest oprindelig, men det er usikkert, om bogen i sin originale form har været skrevet på aramæisk eller hebraisk. De overleverede manuskripters alder samt nogle sproglige træk i de to versioner tyder dog ifølge en del forskere på, at originalsproget var aramæisk.

Bogens geografiske horisont er Mesopotamien, Assyrien og Medien, og dæmonnavnet Asmodæus er muligvis af iransk oprindelse – men hvor bogen faktisk er skrevet, er usikkert.

Selvom Tobits Bog ikke er en del af det kanoniske Gamle Testamente, men hører til apokryferne, har den haft stor indflydelse i kristen tradition og ikke mindst i kunsten. Nogle kirkesamfund bruger eller har brugt passager fra bogen som læsetekster ved gudstjenester og ved vielser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig