Engle er i Det Gamle Testamente væsener, der tilhører Jahves guddommelige sfære, og som udfører hans vilje, fx ved udpegning af en kommende helt og frelser (Moses, Gideon, Samson), redning af en person i fare (Hagar; Lot) eller udførelse af en straf (over Israel, 2. Samuelsbog, kap. 24; over assyrerne, 2. Kongebog, kap. 19).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet engel kommer af græsk angelos 'budbringer', oversættelse af hebraisk mal'ak 'sendebud'.
Engle kommer uventet til syne og forsvinder lige så pludseligt; undertiden er de først usynlige (Jakobs drøm i Betel, 1. Mosebog, kap. 28; Bileam, 4. Mosebog, kap. 22); de tager ikke føde til sig.
Der er ingen systematisk englelære i Det Gamle Testamente, og engle tilbedes ikke. Som overnaturlige væsener er de i slægt med "gudssønner", keruber og serafer.
I Daniels Bog, der formentlig skal dateres til 200-tallet f.Kr. eller måske senere, forekommer to engle med individuelle navne, Gabriel og Mikael; sammen med Rafael (Tobits Bog) og Uriel (1. Enoksbog, se Enok) tilhører de gruppen af ærkeengle.
I antik-jødisk litteratur er engle hyppigt forekommende, i apokalyptikken bl.a. i rollen som "tydeengel" (latin angelus interpres). Det kommer også til en dualisme i engleverdenen, idet Satan optræder som en falden engel med sit eget hierarki .
I Det Nye Testamente er billedet som i den antik-jødiske litteratur. Kendt er englen Gabriels bebudelse til Maria (Lukasevangeliet, 1,26). I Johannes' Åbenbaring optræder mange engle, dels som skytsengle, dels for at fuldbyrde Guds straffedom. Også i Det Nye Testamente forudsættes det, at Satan har sine egne engle.
Karakteristisk konkretiserer engle i Bibelen Guds "funktioner" på Jorden, uden at de ofres selvstændig opmærksomhed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.