En hovedhjørnesten er en slags grundsten, som en bygnings øvrige sten rettes ind efter.

Som bibelsk billedsprog anvendes hovedhjørnesten eller hjørnesten fx i en skabelsesbeskrivelse (Jobs Bog, 38,6) eller om kongen (Zakarias' Bog, 10,4). Tilstedeværelsen af en hovedhjørnesten kan bruges i billeder på såvel håb (Esajas' Bog, 28,16) som dom (Jeremias' Bog, 51,26). Hovedhjørnestenen i Salme 118,22 med flere tolkes i Det Nye Testamente som Kristus, fx Matthæusevangeliet, 21,42.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig