Keruber er vingede mytologiske fabelvæsener med dyre- eller menneskeansigt; kroppen er ofte sammensat af forskellige dyr. Keruber optræder i Det Gamle Testamente i forbindelse med Guds herlighed (Ezekiels Bog, kap. 10), Edens have (1. Mosebog, 3,24), Pagtens Ark (2. Mosebog, kap. 25) og det allerhelligste i templet (1. Kongebog, kap. 6).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kerub er hebraisk, dets grundbetydning er uklar.
Beskrivelsen i Ezekiels Bog er model for evangelistsymbolerne (se evangelist). I overensstemmelse med beskrivelsen i Ezekiels Bog afbildes keruber med fire vinger med mange øjne på. Under fødderne har de hjul, hvorpå de kan bevæge sig i alle retninger. Kerub kan i billedkunsten også betegne et barnehoved med vinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.