Setianisme var en retning inden for gnosticismen, i hvis mytologi Set indgår som stamfader for den udvalgte slægt. Selv foretrak tilhængerne i de første århundreder e.Kr. at kalde sig "Sets sæd" eller "den urokkelige slægt"; betegnelsen setianere kendes fra de oldkristne teologer Hippolytos, Epifanios og Theodoretos.
I 1945 fandtes en række hidtil ukendte setianske håndskrifter ved Nag Hammadi i Egypten. Det vigtigste af dem er Johannesapokryfen i tre versioner; det kendes desuden i resuméform hos Irenæus og fra den såkaldte Berlinerpapyrus. Retningen er formentlig identisk med Barbelognostikerne (se Barbelo), der omtales hos Irenæus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.