Jeremias 2., ca. 1530-1595, patriark i Konstantinopel 1572-79, 1580-84 og 1589-95 (de mellemliggende år afspejler konflikt med den osmanniske sultan). Jeremias 2. førte en korrespondance med lutherske teologer fra Tübingen i et forgæves forsøg på at skabe forståelse (union) mellem lutheranerne og den græske kirke; brevvekslingen rummer en vigtig fremstilling af den ortodokse tro. I 1589 anerkendte Jeremias oprettelsen af Moskvas patriarkat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.