Den georgiske kirke omfatter størstedelen af Georgiens befolkning; kirken angav i 1985 sit medlemstal til 5 mio. mennesker.

Faktaboks

Også kendt som

den georgiske ortodoks-apostoliske kirke

Kirkens oprindelse sættes i forbindelse med den georgiske konges omvendelse til kristendommen i 300-tallet. Den var del af Antiochia-patriarkatets kirkefællesskab, indtil den sidst i 400-tallet blev autokefal (selvstændig) og fik sit eget overhoved i katolikosen i Tbilisi. I modsætning til den armenske nabokirke, der var monofysitisk, tiltrådte den georgiske kirke i ca. 600 det kristologiske dogme og bekræftede således sit fulde trosfællesskab med de ortodokse kirker.

Efter Georgiens indlemmelse i det russiske rige i 1801 blev den georgiske kirke gjort til et eksarchat under den russisk-ortodokse kirke. I 1917 genvandt den sin selvstændighed, men ramtes hårdt af forfølgelser i Sovjetperiodens begyndelse. Fra 1943 lettedes trykket, og efter valget af katolikos Ilia 2. i 1977 kunne adskillige af de vakante bispestole genbesættes, og det teologiske seminarium genoprettes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig