• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ammon

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Den guddommeliggjorte Alexander den Store, afbildet med kongediadem og Ammons vædderhorn. Forside af en sølvmønt (tetradrachme), der er præget for kong Lysimachos af Thrakien ca. 323-281 f.Kr.; Lysimachos havde været en af Alexanders generaler. Portrættet af Herakles på møntserierne fra Alexanders egen levetid har stor lighed med ansigtstrækkene på dette billede af guden Alexander (se illustration ved Alexander den Store).

Den guddommeliggjorte Alexander den Store, afbildet med kongediadem og Ammons vædderhorn. Forside af en sølvmønt (tetradrachme), der er præget for kong Lysimachos af Thrakien ca. 323-281 f.Kr.; Lysimachos havde været en af Alexanders generaler. Portrættet af Herakles på møntserierne fra Alexanders egen levetid har stor lighed med ansigtstrækkene på dette billede af guden Alexander (se illustration ved Alexander den Store).

Ammon, grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon. Ammons orakel i Siwaoasen syd for den græske koloni Kyrene i Nordafrika blev konsulteret af grækere i hele den klassiske periode, og Zeus-Ammon-kulten blev indført flere steder i Grækenland.

I 332 f.Kr. besøgte Alexander den Store oraklet, hvor præsteskabet titulerede ham som gudesøn, hvilket bidrog til myten om Alexanders guddommelige herkomst.

Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ordet ammoniak er afledt af Ammons navn og brugtes i antikken om medicinske harpiks- og saltarter, som blev importeret fra det nordlige Afrika.