Elektra er i græsk mytologi datter af Agamemnon og Klytaimnestra, søster til Orestes. Hendes skæbne er et yndet tema i den græske tragedie. Efter at Agamemnon ved sin hjemkomst fra Troja var slået ihjel af Klytaimnestra og hendes elsker Aigisthos, frelste Elektra sin unge brors liv.

Da Orestes som voksen vendte hjem for at dræbe Aigisthos og Klytaimnestra, hjalp Elektra ham med at hævne deres far. De store græske tragediedigtere tolkede myten lidt forskelligt. I Euripides' version deltager Elektra selv aktivt i drabet på moderen.

Det dramatiske sagn er ofte brugt i europæisk drama og litteratur, fx i Richard Strauss' énaktsopera Elektra (1909) med tekst af Hugo von Hofmannsthal, i Eugene O'Neills Sorg klæder Elektra (1931) og i Jean-Paul Sartres Fluerne (1943).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig