Lynkeus er i græsk mytologi søn af kong Afareus fra Messene, tvillingebror til Idas, fætter til Kastor og Polydeukes. Lynkeus deltog i den kalydoniske jagt, og da han havde et blik, som kunne skue gennem alting, spillede han en stor rolle på argonauternes togt. Da de fire fætre engang i fællesskab havde røvet noget kvæg i Arkadien, opstod der strid om byttets fordeling; med sit blik opdagede Lynkeus Kastor og Polydeukes i baghold, og Idas dræbte Kastor, mens Polydeukes dræbte Lynkeus. Zeus ramte herefter Idas med sin tordenkile og førte Polydeukes op til himlen.

Faktaboks

Etymologi

Lynkeus kommer af det græske ord lynx der betyder 'los'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig