• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Prometheus

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Prometheus. Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

Prometheus. Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

/@api/deki/files/23446/=ud_a_117629.mp3?revision=2

Prometheus, (gr. 'den forudseende'), i græsk mytologi en titan, søn af Iapetos, bror til Epimetheus og Atlas. Han omtales ikke hos Homer, men er central i Hesiods mytologi som kulturhero og menneskenes hjælper. I nogle myter skabte han mennesket af ler, som Athena pustede liv i. Siden stjal han ilden fra guderne og bragte den skjult i en fennikelstok til menneskene, der først derved rigtigt adskilte sig fra dyrene. I Athen dyrkedes han under navnet Promethos eller Pyroforos Theos 'Den ildbringende gud' af håndværkerne og synes her at være en parallel til Hefaistos.

Prometheus' oprørske holdning til de olympiske guder viser sig i Hesiods myte om, hvorfor menneskene kun giver guderne noget af offerdyret og spiser resten selv: Prometheus ville prøve Zeus' alvidenhed ved at dække offerdyrets knogler og indvolde til med fedtet og sætte det for guderne. Bedraget blev afsløret, og Zeus tog ilden fra menneskene, så de ikke mere kunne tilberede offeret, mens Prometheus straffedes ved at blive naglet til en klippe. Her hakkede Zeus' ørn hans lever ud og åd den, men i nattens løb voksede den ud for næste dag igen at blive ørnens bytte. Herakles løste til sidst Prometheus af lænkerne med Zeus' billigelse. Ifølge Hesiod stjal Prometheus herefter ilden af medlidenhed med det hjælpeløse menneske. Som modvægt sendte Zeus Prometheus' tåbelige bror Epimetheus ned til menneskene med kvinden Pandora og en æske, hvori alle ulykker var samlet; trods strenge påbud om det modsatte lukkede pigen æsken op, og ud fór alle de sorger og ulykker, som siden har været menneskets lod. Myterne om offeret og om ilden tolkes ætiologisk af religionshistorikere: Mennesket blev afhængigt af mad og af ild, mens guderne lever evigt lykkeligt og uden bekymring.

Prometheus' oprør er et gennemgående tema i græsk og senere europæisk litteratur. I den gryende romantik blev Prometheusskikkelsen et yndet udtryk for oprør og frihedstrang hos digtere som Goethe, Hölderlin og Shelley. Også billedkunsten og musikken har dyrket motivet.

Læs også om Prometheus i Symbolleksikon.