• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

muser

Oprindelige forfattere CGTor og MMolt Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

muser, de ni muser, i græsk religion ni gudinder for inspiration; døtre af Zeus og Mnemosyne ('Erindringen').

Muserne blev dyrket i flere byer i Boiotien, og de mentes at bo på bjerget Helikon, i Pierien nær Olympen og på Parnassos ved Delfi. I litteraturen optræder de som beskyttere af musik og digtning og af disse kunstarters udøvere.

Muserne er alvidende, og gennem dem får digtere et næsten profetisk indblik i fortid og fremtid. Særlig tydeligt fremgår det af museanråbelserne i de episke digte, fx "Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale,/ I er gudinder, er overalt og har viden om alting,/ vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished —" (Homer: Iliaden, 2,484 ff.).

Ordet muse kommer af græsk mousa, måske 'den, der erindrer'.

Muserne opfattes snart som individer, snart som en gruppe, men allerede Hesiod kendte i 700-t. f.Kr. de ni muser ved navn. De er nært knyttet til Apollon Musagetes 'musernes fører'. Deres virkeområde blev i hellenistisk tid udvidet til kunst og videnskab i almindelighed (Museion). Først i romersk kejsertid finder man en (ofte varierende) fordeling af kunstarterne på de enkelte muser. Romerne identificerede muserne med camenerne.

Fra tiden omkring Kristi fødsel var musernes "arbejdsområde" fordelt således:
Kalliope musernes leder, episk digtning, strengeinstrumenter
Kleio historie, kithara
Melpomene tragedie, klagesange
Erato sang og dans, erotisk digtning
Euterpe aulos, fløjte
Terpsichore dans, lyre
Urania astronomi, læredigte
Thaleia komedie
Polyhymnia sang, dans, pantomime, geometri

I græsk kunst optræder en eller flere muser som et kor sammen med en lyrespillende Apollon; muserne er også til stede ved musikkonkurrencen mellem Apollon og Marsyas. I klassisk og hellenistisk tid fremstilledes muserne som draperede kvindefigurer med attributter som fx strengeinstrumenter i hænderne.

En berømt skulpturgruppe med Apollon, Leto og muser fra ca. 150 f.Kr. stod i Apollo Sosianus-templet i Rom; de ni muser ses på et relief fra ca. 125 f.Kr. i British Museum, London.

I romersk tid gengav man grupper af muser i mosaikker, vægmalerier og statuegrupper samt på sarkofager. Også i senere billedkunst har muserne været et yndet motiv, i renæssancen hos bl.a. Rafael.