Panhellenske fester var religiøse fester med deltagere fra alle græske stater. Græsk religion og kultus var som hovedregel tæt forbundet med den enkelte bystat, men nogle fester hævede sig op til at have fællesgræsk betydning.
De panhellenske fester er nært forbundne med det særlige græske fænomen agon, konkurrence, kappestrid, som kunne omfatte både sportslige og musiske præstationer. Sådanne agoner har måske deres oprindelse i begravelsesriter. I Iliadens 23. sang findes en fyldig skildring af kamplegene ved Patroklos' begravelse, og i Hesiods Værker og dage (vers 650-59) beskriver digteren, hvorledes han rejste til Euboia for at deltage i kamplege ved en stormands begravelse, og at han vandt prisen, en trefod, som han siden ofrede til muserne på Helikon.
De store panhellenske fester er De Olympiske Lege, De Isthmiske Lege, De Pythiske Lege og De Nemeiske Lege. De holdtes med faste tidsintervaller: to, fire eller otte år, og i perioderne omkring festerne var der dekreteret landefred.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.