Bal Gangadhar Tilak var en indisk nationalistisk politiker.
Tilak var yderligtgående i sin kamp mod det britiske regime, og han var en af grundlæggerne af den indiske nationalistbevægelse. Han søgte at få den brede befolkning til at slutte sig til kampen mod kolonivældet, bl.a. gennem agitation i sine to aviser, som han erhvervede i 1890.
I sin udlægning af sanskrit-læredigtet Bhagavadgita, Bhagavadgita-Rahasya ('Gitaens hemmelighed', 1908-1914), påviser Tilak, at hinduismen ikke er verdensfornægtende, men at den maner til aktiv handling, også til kamp mod al undertrykkelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.