Bhagavadgita

Bhagavadgita, (sanskrit Bhagavadgītā 'Den Ophøjedes sang', af bhagavat 'ophøjet' og gītā 'sang'), hinduistisk religiøst filosofisk læredigt på sanskrit. Bhagavadgita, der indgår i sjette bog i det store epos Mahabharata, består af ca. 700 vers, fordelt på 18 sange. Værket stammer antagelig fra 200- eller 100-t. f.Kr., men har efter flere forskeres mening undergået mange ændringer, inden det har fået sin nuværende form. Udgangspunktet for digtets lære er en slagscene, der udspiller sig mellem pandavaerne og kauravaerne, to grene af samme slægt. Inden det store slag skal begynde, betragter Arjuna, en af de fem Pandu-sønner, fra sin stridsvogn krigerne i modpartens rækker. Ved synet af de mange slægtninge og venner gribes han af fortvivlelse. Han kan ikke kæmpe. Krishna, der er hans vognstyrer, opfordrer ham til at gå i kamp, idet han forkynder en morallære, der handler om pligtens nødvendighed. Enhver social klasse i samfundet har bestemte pligter at udføre. Arjuna er kriger. Derfor er det hans samfundspligt at kæmpe. Det er imidlertid vigtigt, docerer Krishna, at handle uden begær og uden tanke på handlingernes resultat. Man skal handle for at gøre sin pligt. Derved bliver det en religiøs handling, der fører til frelse.

Sideløbende med denne belæring fremsætter Krishna en række tanker af filosofisk og religiøs art. Både panteistiske upanishadetanker og samkhya- og yogabegreber er væsentlige elementer i dette læredigt. Gudsbegrebet er ikke entydigt. Gud i Bhagavadgita er Vishnu, der i menneskeskikkelse i form af Krishna er steget ned på Jorden (se avatara). Snart er han den personlige gud, som mennesket i kærlig hengivenhed (se bhakti) kan henvende sig til for at opnå frelse; snart er han identisk med det universelle, allestedsvirkende brahman. Teisme og panteisme trives side om side.

Bhagavadgita er måske det mest læste værk i den indiske religiøse litteratur. I et par årtusinder har denne tekst været en skattet hellig bog, en slags bibel for talrige slægter fra alle retninger og skoler inden for hinduismen. Også i den vestlige verden har Bhagavadgita vundet stor udbredelse. De mange oversættelser, der foreligger på de fleste europæiske sprog, vidner herom.