Mira Bai, 1500-t., indisk vishnuitisk mystiker og digterinde fra Rajasthan. Efter at være blevet enke i en ung alder levede Mira Bai et asketisk liv i from hengivenhed til Krishna. En dyb bhakti-religiøsitet gennemstrømmer hendes mystisk-religiøse sange, de såkaldte padaer. En lidenskabelig længsel efter at forenes med sin guddommelige elsker er hovedtemaet i hendes opbyggelige hymner.