Namdev, omkring 1300-t., indisk digter og mystiker. Namdev var vishnuit. Han skrev sange og hymner på marathi, der udtrykker en dyb længsel efter forening med Vishnu i form af guden Vithoba. En del af hans hymner er optaget i sikhernes hellige bog, Adi Granth.