Parvati, (sanskrit Pārvatī 'bjergets datter'), hinduistisk gudinde, Shivas hustru i sin milde og venlige form (se devi). Parvati, datter af bjergkongen Himalaya, vakte den mediterende Shivas opmærksomhed ved selv at udøve askese. Shiva og Parvati har to sønner sammen: krigsguden Skanda og Ganesha, guden med elefanthovedet.