Samaveda, (vedisk sāman 'sang' og veda 'viden, hellig viden'), en af de fire store hymnesamlinger i den vediske religion (se veda). Hovedparten af denne samlings strofer stammer fra Rigveda. Strofer fra Samaveda, der er overleveret med melodier, blev sunget af en særligt uddannet præst under de vediske kulthandlinger.