Shantideva, (sanskrit Śāntideva), omkring 700-t., buddhistisk lærd fra Indien. Shantideva, der ifølge traditionen var af fyrstelig æt, opgav sin luksuriøse tilværelse for at blive munk. Som en fremtrædende repræsentant for madhyamika-skolen virkede han i det berømte buddhistiske kloster- og universitetscenter Nalanda i Nordindien. Hans to overleverede værker, Shikshasamuccaya og Bodhicaryavatara, der bl.a. omhandler en bodhisattvas åndelige udvikling, er skattede tekster, især i tibetansk buddhisme.