Advaita, (sanskrit 'ikke-dualisme', dvs. 'monisme'), den form for vedanta-filosofi, der navnlig er udformet af Shankara i 700-t. Ifølge advaita findes der en relativ og en absolut sandhed. Når vi tror at leve i en mangfoldig verden, skyldes det uvidenhed. Det eneste, der i virkeligheden eksisterer, er brahman, det absolutte. Når individet gennem indsigt erkender, at dets eget selv er fuldstændig identisk med brahman, opnår det frelse. Grundlaget for advaita findes allerede i upanishaderne.

Advaita er også et vigtigt begreb for flertallet af de indisk inspirerede nye religioner i den vestlige verden, herunder den såkaldte New Age-bevægelse. Fælles for disse religioner er ambitionen om at nå bagom mangfoldigheden i nutidens splittede samfund. Der er gjort forsøg på at forbinde advaita med naturvidenskaben, som mange af de nye religioner mener netop viser altings enhed. I modsætning til den teistiske hinduisme kan advaita således udvide og perspektivere mange moderne opfattelser. Begrebet knytter tillige en forbindelse mellem disse religioner og vestlig mystik; i løbet af de sidste par århundreder har advaita inspireret fx Schopenhauer, Hesse, R.W. Emerson og Aldous Huxley, der således kan siges at være foregangsmænd for den aktuelle interesse for begrebet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig