Ashrama, sanskrit āśrama, 1 allerede i vedisk tid et afsidesliggende opholdssted beregnet til religiøse studier og meditation. I nyere tid er et ashram en klosterlignende institution, hvor en åndelig leder samler sine tilhængere omkring sig. De nyreligiøse indiske bevægelser har ført begrebet med sig til Vesten.

2 i hinduismen et livsstadium for mænd fra de tre øverste sociale klasser. Ifølge kilderne er den ideale livsform de fire ashrama: Discipel (brahmacarin), husholder (grihastha), eneboer (vanaprastha) og omvandrende asket (sannyasin).

I teorien om de fire livsstadier forenes de gamle vediske traditioner, der har ofringerne i forgrunden, med de nye tanker i upanishaderne, hvori det asketiske ideal er fremherskende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig