Atman, (sanskrit ātman 'selvet', oversættes ofte med 'sjæl'), centralt begreb i indisk religion og filosofi. Atman betegner et evigt, uforanderligt livsprincip, der findes i alt levende. Atman følger uforandret individet fra eksistens til eksistens. Spekulationerne i de vediske ritualtekster (brahmanaerne) om forholdet mellem fænomenerne i vor egen verden (mikrokosmos) og fænomenerne i Universet (makrokosmos) fortsættes i upanishaderne. Her går tænkerne imidlertid videre. De retter deres søgen mod menneskets indre og når til den erkendelse, at menneskets inderste væsen, dets atman, er identisk med verdensaltet, det allestedsvirkende brahman. Tolkningen af atman i de forskellige filosofiske skoler inden for hinduismen er ikke entydig. I advaita, der er en retning inden for vedanta-filosofien, er erkendelsen af atmans fuldstændige identitet med brahman den eneste vej til frelse, dvs. til frigørelse fra kredsløbet med de evindelige genfødsler. Se også vedanta.