Brahmanisme, periode i den indiske religionshistorie, der ikke er entydigt defineret. Brahmanisme i snæver forstand dækker den yngre vediske periode, hvor kilderne er brahmanalitteraturen og upanishaderne. Det var i denne periode, at brahmanernes magt nåede et højdepunkt. De alene kunne udføre de indviklede ritualer i forbindelse med ofringerne.

Nogle forskere anvender betegnelsen brahmanisme synonymt med den ældre hinduisme, dvs. perioden fra omkring 600 f.Kr. til ca. 400 e.Kr. De anvender først betegnelsen hinduisme om den periode, der begynder omkring 400 e.Kr. (den yngre hinduisme), da dannelsen af de hinduistiske sekter tog fart. Se hinduisme og vedareligion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig