Puja, (af sanskrit pūjā 'tilbedelse, dyrkelse'), i indiske religioner rituel tilbedelse af et gudebillede eller et symbol vha. håndstillinger eller offergaver. Offergaverne kan bestå af blomster, røgelse, lys eller frugt. Puja forrettes daglig i hjemmet eller i et tempel. Til de store templer er der knyttet mange præster og funktionærer, og der udføres hver dag et større ceremoniel til guddommens ære.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.