Tirtha, (sanskrit tīrtha 'vadested'), i hinduismen et helligt sted eller en helligdom med tilknytning til en gud, især ved bredden af en hellig flod. Mange hinduer drager hvert år på pilgrimsfærd til hellige steder og floder, hvor de tager rituelle bade. Til de berømteste valfartssteder i Indien hører byerne Varanasi (Benares), Mathura og Ayodhya.