Vaisheshika, (sanskrit vaiśeṣika, af viśeṣa 'forskel, særegenhed'), filosofisk retning inden for hinduismen, et af de seks ortodokse systemer, darshana, i indisk filosofi. Kanada (100-t.) er ifølge traditionen grundlægger af systemet. Hans Vaisheshika-sutra opregner og klassificerer seks kategorier som grundlæggende for fænomenernes verden. Vaisheshika smeltede efterhånden sammen med nyaya, et andet af de seks klassiske systemer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.