• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ismail

Oprindelig forfatter SSoen Seneste forfatter Redaktionen

Ismail, Koranens betegnelse for Ismael, Abrahams (Ibrahims) ældste søn. Ifølge den islamiske tradition var det Ismail, som Ibrahim skulle ofre til Herren, ikke Isak. Sammen med sin far byggede Ismail Kabaen i Mekka. Sammen med moderen, Hagar, blev han ophavsmand til nogle af ceremonierne under pilgrimsfærden (hajj), og han er stamfader til nordaraberne.