Jordan - religion, Af Jordans befolkning er ca. 95% sunnimuslimer, ca. 4% tilhører forskellige kristne kirkesamfund, og ca. 1% er drusere. Islam er Jordans officielle religion, og kongeslægten påberåber sig direkte slægtskab med profeten Muhammed (se hashimitter). Islamisk ret er gældende for familieretlige anliggender, ægteskab, skilsmisse, arv, testamentariske bestemmelser o.l. for landets muslimske befolkning, mens den kristne befolkning på samme måde er underlagt kristen ret. Da landets officielle religion er islam, spiller landets mufti en vis rolle i lovgivningen. Imamer ved mange af landets moskéer er offentligt ansatte ligesom mange præster, der virker ved de lokale kirker. Formelt er de underlagt Ministeriet for Religiøse Anliggender.

Læs videre om Jordans forfatning eller læs om Jordan generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig