Marokko - religion, Islam er Marokkos officielle religion, og ca. 98% af Marokkos befolkning er muslimer. Islamisk ret ligger til grund for lovgivning i alle familieretlige anliggender. Ministeriet for Religiøse Anliggender og Stiftelser sikrer, at den islamiske tradition holdes i hævd, og et stort antal imamer ved landets moskéer er ansat af ministeriet. Det marokkanske kongehus hævder at nedstamme fra profeten Muhammeds slægt. I landets kamp for uafhængighed af Frankrig blev befolkningens islamiske traditioner kraftigt fremhævet, og traditionen har gennem hele landets selvstændighed spillet en vigtig rolle både som legitimation gennem kongehusets symbolske brug af islam og som udgangspunkt for en kritik af det politiske system.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig