• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hadith

Oprindelig forfatter SSoen Seneste forfatter Redaktionen

hadith, (arab. 'ny, nyhed, beretning'), overleveringer om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde. Ordet bruges både om den enkelte overlevering og om det samlede kompleks af overleveringer, der næst efter Koranen udgør det vigtigste grundlag for islamisk liv og tro. Indsamling, efterprøvning og systematisering af de tusinder af overleveringer, som var i omløb, blev den centrale islamiske videnskab i 700-800-t. Seks samlinger med al-Bukharis og Muslims i spidsen blev anerkendt af sunnitterne som særlig pålidelige. En hadiths ægthed mentes garanteret ved den række (arab. isnad 'støtte') af gode traditionsbærere, som altid nævnes, og som fører traditionen tilbage til Muhammed. En del hadither afspejler dog senere generationers religiøse og politiske særstandpunkter og kan ikke være ægte. Hadithsamlingerne er opdelt efter indhold (arab. matn) i kapitler: religiøse pligter, ægteskab, handel, strafferet, klædedragt osv.

hadith 41 (fra al-Nawawis 40 hadith)

Med henvisning til Abu Muhammad Abdullah, søn af Amr ibn al-As (må Gud være tilfreds med dem begge), som sagde: Guds sendebud (må Guds velsignelser og fred være over ham) sagde:

Ingen af jer tror sandt, førend hans bestræbelser er i overensstemmelse med, hvad jeg har bragt jer.

Vi har gengivet denne hadith fra bogen al-Hujja (af Abu al-Qasim Ismail ibn Muhammad al-Isfahani, død 1140/41) med en holdbar kæde af autoriteter.