Juma, (arab. 'forsamling'), fredagen og fredagsbønnen i den muslimske verden. På arabisk betegnes fredag yawm al-juma 'forsamlingsdagen', jf. Koranen, sura 64,9. Bønnen fredag over middag adskiller sig fra ugens øvrige tidebønner ved, at imamen forud for bønnen afholder en khutba, en slags tale, hvori problemer af fælles interesse berøres. Fredag var ikke oprindelig en hviledag, men i de fleste moderne muslimske stater er den med tiden blevet fridag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.