Mutazilitter udgør en rationalistisk teologisk retning i islam, grundlagt i første halvdel af 700-tallet i Basra af Wasil ibn Ata (699-749), en elev af Hasan al-Basri. Mutazilitternes lære formuleredes i tre teser: teserne om Guds enhed, om Guds retfærdighed og om Guds belønning og straf.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af det arabiske mu'taziliyyun 'de, der isolerer sig'.
Første tese indebar, at man betragtede Koranens udsagn om Guds egenskaber, dvs. hans magt, viden, hørelse osv., som symbolske, og at Koranen selv ikke kan kaldes Guds evige ord, men må betragtes som skabt. Denne lære blev gjort til statsdogme i Baghdad 827-849, og flere gammeltroende, bl.a. Ahmad ibn Hanbal, blev forfulgt, da de nægtede at følge den.
Anden tese drejer sig om Guds retfærdighed, hvilket betyder, at mennesket har fri vilje og skal stå til ansvar for sine handlinger på dommedag; dette gik imod den ortodokse lære om Guds suveræne magt til at forudbestemme alt.
Af anden tese følger logisk den tredje, at Gud nødvendigvis må belønne de gode handlinger og straffe de onde. Mutazilitternes rationelle argumentation blev overtaget af den ortodokse teologi med al-Ashari.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.