Shiisme er en gren af islam, der tæller ca. 10 procent af verdens muslimske befolkning. Shiismen opstod historisk i forbindelse med en diskussion om, hvem der kunne betragtes som den rette leder af det islamiske samfund efter Muhammeds død i 632.
Efter shiamuslimsk fortolkning burde Ali ibn Abi Talib, Muhammeds fætter, have været valgt til leder, og efter ham Alis efterkommere. Ali blev valgt til kalif, men først i 656, og det lykkedes aldrig nogen af hans arvinger at sikre sig ledelsen af hele det islamiske samfund.
Shiaislam betegner den legitime leder som imam; imamerne betragtes som ufejlbarlige og kan derfor foretage en korrekt fortolkning af Koranen. Shia-islam har også udviklet sin egen retstradition (jafaritter).
På grund af forskellige opfattelser gennem tiden af, hvem der i den givne situation skulle være imam, har shiismen delt sig i flere grupper: fem-imam-linjen (zaiditer), syv-imam-linjen (ismailitter) og tolv-imam-linjen, der er den største og den, som findes i Iran.
Iran er det eneste land, hvor shiismen er statsreligion. Ayatollah Khomeini gjorde den shiamuslimske politiske tradition til genstand for en radikal nyfortolkning, der siden blev indarbejdet i Irans grundlov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.