Josefus

Josefus, 36/37-100, jødisk historieskriver. Josefus, hvis jødiske navn var Josef, blev født i Jerusalem, hvor han voksede op i en fornem præstefamilie. Han deltog i det første store jødiske oprør mod Rom (66-70), endog som leder af forsvaret af det strategisk vigtige Galilæa. Her blev han i sommeren 67 overvundet af Vespasian, og samtidig forudsagde han, at Vespasian ville blive romersk kejser. Josefus blev romersk krigsfange, og i år 69 gik hans forudsigelse i opfyldelse; han blev frigivet og fik tilnavnet Flavius, Vespasians familienavn.

Efter Jerusalems fald i 70 fulgte Josefus med den flaviske kejserfamilie til Rom, hvor han i en privilegeret position skrev sine værker, som alle er affattet på græsk. Det første og bedst kendte var Bellum Judaicum, der udkom ca. 75 (da. Den Jødiske Krig, 1997). Heri beskriver Josefus levende det jødiske oprørs forudsætninger og historie. Det andet hovedværk, Antiquitates Judaicae (De jødiske antikviteter), udkom ca. 95 og indeholder en fremstilling af det jødiske folks historie fra urtiden til oprørets udbrud i 66. Næsten samtidig udkom en kort selvbiografi, Vita, og et apologetisk værk, Contra Apionem (Mod Apion), hvori Josefus forsvarer jødedommen mod samtidige angreb. Til trods herfor nyder han kun ringe anseelse i den jødiske tradition.